Velkommen

Med en baggrund som skuespiller, danser, højskolelærer og nu forstander på Vestjyllands Højskole er kunsten en naturlig udtryksmåde.

Dans, skuespil, fortælling, sang, foredrag – former der formidler og glider sammen:

Forestillinger, forestillingsforedrag. Fortællinger, fortælling i dans - i sang.

Lidenskaben for teatret blev vakt hos Chiles´ Maputche–indianere, der via kroppens sprog undveg Pinochets censur af deres forestillinger. Indsigten herfra førte mig til Tukakteatret på vestkysten, hvor et samarbejde med Brita Haugen åbnede dansens og fortællingens verden. Siden gik turen til det internationale teater ensemble Cantabile 2.

Som danser har jeg hentet erfaringer fra rejser rundt omkring i verden, hvor jeg har forsøgt at tilegne mig de forskellige landes danse. Rituel dans i Vestafrika, Orientalsk dans i de arabiske lande, Flamenco i Spanien, Salsa på Cuba, senest tango i Buenos Aires. Dans og kulturbyttehandler er en fantastisk indgang til forståelse. Det oplever jeg også indenfor landets grænser. Jeg holder af at komme i alle mulige folkelige kredse fra højskoler og kirker til sammenhænge som "Foreningen til glæden over at kornet gror" - og bruge det kunstneriske udtryk som forståelses bro.

Vis mig dit liv - TV udsendelse fra jan. 2011

 
Forside Teatret CV Forestillinger Fortællinger Foredrag Artikler Kontakt Fotos Links